Club54

Club 54 genopstår på midtfyns festivalen

Når Midtfyns Festivalen i den nye version for tredje gang indtager Dyrskuepladsen i Ringe d. 2. & 3. september bliver det med forskellige nye tiltage bl.a genopstår Club 54 som afterparty.

 

For initiativtager og festivalleder af den nye Midtfyns Festival Sune Vesterlund, som er opvokset i Ryslinge, var diskotektet på Algade 54 i Ringe en stor del af ungdommen og det eneste sted i nærområder, hvor man kunne gå i byen.

“Jeg gik på Midtfyns Gymnasium og den gang og efter gymnasietiden var Café Felix og Club 54 stedet, hvor vi kunne gå i byen, hvis ikke vi skulle til Svendborg eller Odense, “ fortæller Sune Vesterlund. 

Festivallederen fortæller helt nostalgisk, at der er mange gode minder forbundet med det sted, venskaber og gode stunder med dejlige mennesker.

 

Facebook-gruppen 

I 2017 blev der oprettet en Facebookgruppe ‘Old Days 54 Fest’, som lige nu har mere end 1800 medlemmer. “Formålet har været at finde et sted og genskabe en fedt i bedste Club 54-stil, hele stemningen og samle alle dem, som var en del af det ‘miljø’ dengang for en aften”, fortæller idékvinden og administratoren af gruppen, Carina Lundby Hansen.

Det er endnu ikke lykkedes at få en reunion op at stå og derfor var det nærliggende for Sune Vesterlund at tænke det ind, som en del af et afterparty på Midtfyns Festivalen. 

“Jeg synes ideén om ‘at komme tilbage til rødderne’ og mødes og genskabe rammerne fra den tid ligger godt i tråd med vores genoplivning af festivalen” og Sune Vesterlund fortsætter “man kunne også se det som muligheden for at lave en reunion og mødes med sine gamle klassekammerater.”

 

Medskabere og involvering 

Carina Hansen og Sune Vesterlund kender hinanden fra ungdomstiden og er nu i gang med at samle interesserede i at hjælpe med at genskabe Club 54 på Midtfyns.

“Lige nu er vi på udkig efter nogen, som vil hjælpe med ideen, planlægningen og finde gamle ting fra dengang, så stemningen bliver så realistisk som muligt. Ligge nogen inden med ting, så kontakt os endelig indeni gruppen,” fortæller Sune og Carina fortsætter “tanken er også, at vi får fat i de bartendere fra dengang og dj’s og selvfølgelig skal playlisten være fra dengang i 90’erne”, smiler hun.

Derudover skal der serveres de drinks, der kunne fås dengang, bl.a. var en grøn kande ret populær. 

I det hele tænkes der i, som i arbejdet med festivalen, at involvere folk og tænke medejerskab ind. Derfor kunne det være oplagt, at folk kom med ønsker til sange på playlisten, hvilke drinks der skulle genskabes og hvilke gode bartender, arrangørerne skulle støve op.

Tanken er, at der fredag  d. 2/9 og lørdag 3/9 fra 00.00-01.00 er forfest og 01.00-03.00 er intensiv Club 54-afterparty i et af teltene på Dyrskuepladsen. 

“Jeg tror, den bliver fedt at gense menneskene, genopleve stemningen og atmosfæren fra dengang”, slutter Sune Vesterlund.

 

Kendt fynsk dj er med til fredags-festen

I 2001 mødte vi ham første gang sammen med Polle. I 2002 kom film ‘Polle Fiction’, hvor han også var med – DJ’en Harske Hubbi kommer forbi Club 54 om fredagen med sin ‘totale i orden musiksmag’. Med språuet fra Fyns laaan: “Ab mæ hænnerne! U på dansgållet! Chok-chok-chok! Harske Hubbi’s Total Iorden Chok-chok-Chok Show” kan alle opleve Comedy, som der til Midtfyns Festivalens afterparty kan danses til.

 

En rød tråd til den oprindelige festivals idemand 

Når der graves lidt i historien omkring bygningen på Algade 54, findes der faktisk en rød tråd til den oprindelig festival eller i hvertfald dens initivtager Peter Færgemann.

Før i tiden var der hotel på adressen, Centralhotellet og senere restaurationsvirksomhed. Den blev i 1970’erne overtaget af kro- og festivalejer Peter Færgemann. Han solgte den dog inden sin død i 1991 til et par odenseanere, som gav stedet et nyt navn, Café Felix.” 

Senere blev caféen udvidet med diskotek Club 54. 

Desværre gik det lidt som med festivalen, færre gæster og dermed faldende indtægter og efter flere redningsaktioner blev stedet d. 11. november 2017 lukket. Bygningen var i så dårlig forfatning at bygningen i starten af 2018 blev revet ned. 

Kom og oplev den gamle Club 54 stemning på Midtfyns Festivalen og køb din billet her:

https://www.midtfynsfestival.dk/billetter/

Mød Jesper Binzer i Midtfyns Festivalens eget samtalekoncept 

Kom og oplev Jesper Binzer i festivalens eget samtalekoncept ‘Diabat’. Konceptet blev skudt i gang sidste år, hvor Søren Huss gæstede festivalen og fortalte om musikeren, mennesket og livets op- og nedture. I diabatten i år, sætter initiativtager og festivalleder Sune Vesterlund sig i stolen overfor Jesper Binzer. Hvad samtalen skal indeholde, er årets festivalgæster med til at forme, da konceptet netop går ud på at involvere de festivalgæster, som er til stede. 

Sidste år udviklede Midtfyns Festivalen et nyt dialog- og samtalekoncept. Idéen var, at gæsterne på festivalen skulle møde en kunstner helt tæt på, men samtidig kunne gå i dialog med andre gæster og bidrage til samtalen med kunstneren. 

Ind under huden på mennesket Søren Huss 

Festivalen gennemførte sidste år det nye samtalekoncept, som blev overværet af 250 mennesker i et af de mindre telte på Midtfyns Festival. ”Vi fik Søren Huss med på ideen, hvor dialog og debat kom i fokus samtidig med, at gæsterne fik mulighed for at præge snakken på scenen,” fortæller Sune Vesterlund. 

På det tidspunkt havde Søren Huss været væk fra offentligheden i mere end et år med depression. I en snak fra scenen kom gæsterne med overvejelser og direkte spørgsmål, der blev flettet ind i samtalen med musikeren. Det blev til en personlig og rørende samtale, hvor mange af festivalgæsterne blev bevægede og samtidig fik ny viden om den ellers stille musiker fra Nyborg. Det blev til emner som; depression, at være musiker og far i en både hård periode og i en tid, hvor forælder skal ruste børn til de udfordringer, som venter dem. Mange af gæsterne gik både berørte og opløftede ud af teltet efter diabatten. 

”Vi synes, der er brug for et koncept, hvor tilhørerne ikke blot er passive, men kan være med til at skabe og forme indholdet, mens samtalen foregår. Det ser vi noget nyt, spændende og udviklende i”, fortæller initiativtageren og festivallederen. 

Der er brug for dialog og fordybelse 

”Vi vil gerne skabe en måde at samtale om kultur, mennesker og livet på. Vi skal turde tale om tingene – også de svære, sårbare og tabubelagte emner på en ordentlig måde,” siger Sune Vesterlund. 

Det helt særlige for festivalens arrangører er, at gæsterne sidder ved borde og er i dialog og debat, måske med mennesker, de ikke kender, om forudbestemte emner. Gæsternes spørgsmål og overvejelser flettes ind i snakken på scenen og på den måde er festivalens gæster medskabere af diabatten. 

”Den offentlige debat er blevet hård – ikke mindst under Corona. Dialogen og debatten skal vi både vedligeholde og genoptræne. Vi mener, at dette kunne være en måde at gøre det på”, fortæller festivallederen. 

Jesper Binzer på (gen)besøg på Midtfyns Festival 

Den 57-årige danske rockmusiker, der siden 1982 har været forsanger og guitarist i D-A-D kommer til Midtfyn, hvor han sidst spillede på den oprindelige Midtfyns Festival i 2003, som i øvrigt blev den sidste inden festivalen lukkede i 2004. 

Nu er festivalen tilbage og med 4. festival af den nye Midtfyns Festival, er festivallederen glad for, at Binzer gæster scenen i teltet ’Tidslommen’ på bakken af Dyrskuepladsen i Ringe lørdag d. 2. september. 

”I virkeligheden er ’Tidslommen’ jo det helt rigtige sted at samtale med en af Danmarks store rockstjerner igennem tiden og som har været en aktiv del af den danske musikscene i over 40 år. 

Hvad kan man så forventet af denne samtale? Det er gæsterne med til at forme, men én ting er sikkert; man kommer til at opleve en samtale, hvor der er tid til fordybelse og gæsterne kommer tæt på forskellige sider af mennesket og musikeren, Jesper Binzer. 

Konceptet er støttet af Fynsk Bank Fond og Jubilæumsfonden af 12.8.1973