Forsiden/FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet svarene på det, vi oftest bliver spurgt om — sorteret efter emne, så du hurtigt finder det, du leder efter.

Alt du vil vide

Mangler du stadig et svar? Skriv til os, så hjælper vi dig videre.

Praktisk information

Hvornår åbner festivalpladsen? +

Festivalpladsens åbningstider er:

Torsdag:
15.30 – Festivalpladsen åbner
23.00 – Festivalpladsen lukker

Fredag:
12.00 – Festivalpladsen åbner
02.00 – Festivalpladsen lukker

Lørdag:
10.30 – Festivalpladsen åbner
02.00 – Festivalen slutter. Tak for i år!

Hvor foregår festivalen? +

Dyrskuepladsen, Lombjergevej 20, 5750 Ringe.

Hvordan kommer jeg til festivalen? +

Der er gode muligheder for både tog, bus, cykel og bil. Ringe Station ligger tæt på festivalområdet.

Er der parkering? +

Ja, følg P-skiltene fra Lombjergevej, ned ad grusvejen og ind til venstre før campingområdet. Følg anvisningerne fra vores frivillige p-vagter, og brug de dedikerede spor til ind- og udkørsel.

Findes der "Kys og farvel"-område? +

Ja, du kan sætte passagerer af tæt ved indgangen, inden bilen parkeres på nærliggende parkeringsareal. Følg P-skiltene fra Lombjergevej, ned ad grusvejen og ind til venstre før campingområdet. Følg anvisningerne fra vores frivillige p-vagter, og brug de dedikerede spor til ind- og udkørsel.

Hvordan passer vi på pladsen og naboerne? +

Vi hjælper hinanden med at holde pladsen ren og tage hensyn til naboerne omkring festivalområdet. Hvis alle giver en hånd med, skaber vi et hyggeligt og rart festivalområde for alle. Derfor brug de affaldscontainere, vi har sat op både inde på pladsen samt på arealet foran vores fælles festivalplads.

Går det at have børn med? +

Ja, helt bestemt. Festivalen er for alle – også børnefamilier. Vi ønsker at skabe trygge rammer for både børn og voksne. Der er børnevenlige aktiviteter i bl.a. Foreningsteltet.

Festivalpladsen er overskuelig og tydeligt afgrænset, hvilket gør det nemt at færdes som familie. Festivalen har ikke særskilte børneområder eller pasningsordninger.

Børn fra 0–5 år har gratis adgang. Børn fra 6–12 år skal have børnebillet og være ledsaget af en betalende voksen. Medbring gerne dokumentation for barnets alder ved behov. 13-17-årige kan købe ungdomsbillet. Voksne skal købe almindelig billet.

Må jeg tage billeder og filme på festivalen? +

Ja, du er velkommen til at tage billeder og korte videoer til privat brug. Professionelt foto-, video- eller lydudstyr må kun anvendes med særlig tilladelse fra festivalen.

Hvordan bliver jeg frivillig på festivalen? +

Du kan tilmelde dig som frivillig via festivalens hjemmeside. Midtfyns Festival drives af frivillige kræfter, og der er mange forskellige opgaver både før, under og efter festivalen.

Meld dig som frivillig her

Kan virksomheder eller foreninger blive samarbejdspartnere? +

Ja, vi samarbejder gerne med både virksomheder, foreninger og lokale aktører. Kontakt festivalen for at høre mere om sponsorater, partnerskaber eller samarbejdsmuligheder.

Læs mere her

Hvor kan jeg købe merchandise? +

Festivalens merchandise kan købes på festivalpladsen ved det officielle salgsområde lige indenfor indgangspartiet. Udvalgte produkter er også til salg via festivalens hjemmeside og sociale medier.

Hvordan finder jeg festivalens app og sociale medier? +

Du finder Midtfyns Festival på de mest almindelige sociale medier, hvor vi løbende deler nyheder, program, praktisk information og stemning fra festivalen. Festivalens app kan downloades fra Apple App Store eller Google Play Store.

Hvem kontakter jeg med praktiske spørgsmål inden festivalen? +

Du er altid velkommen til at kontakte Midtfyns Festival via hjemmesiden eller på info@midtfynsfestival.dk, hvis du har spørgsmål inden festivalen.

Billetter & adgang

Skal jeg købe billet på forhånd? +

Ja, vi anbefaler klart, at du køber billet i god tid. Der kan blive udsolgt ved indgangen, og du får samtidig den bedste pris ved forsalg.

Kan jeg købe billet ved indgangen? +

Ja, hvis festivalen ikke er udsolgt.

Hvordan fungerer billetkontrol? +

Din billet scannes ved indgangen, hvorefter du får udleveret et festivalarmbånd. Armbåndet skal bæres under hele festivalen og vises ved genindgang.

Bliver jeg visiteret ved indgangen? +

For at skabe en tryg og sikker festival kan vores sikkerhedspersonale foretage stikprøvevis visitation af gæster og medbragte tasker ved indgangen. Visitation sker med gæstens samtykke. Ønsker man ikke at medvirke til en visitation, kan festivalen afvise adgang til festivalområdet.

Må jeg give min billet videre til en anden? +

Ja, ubrugte billetter kan videresælges via den officielle Fan-to-Fan-platform. Beskadigede eller afklippede armbånd er ugyldige.

Refunderes billetter? +

Nej. Billetter til festivaler er som udgangspunkt ikke omfattet af fortrydelsesret eller refundering, medmindre arrangementet aflyses.

Handicap og tilgængelighed

Hvilken tilgængelighed er der for gæster med handicap på festivalen? +

Midtfyns Festival ønsker at skabe gode forhold for alle gæster og har derfor forskellige handicapvenlige tiltag på pladsen.

Hvordan er forholdene for gæster med handicap? +

Der findes handicaptoiletter på festivalpladsen. Derudover er der et handicapvenligt podium i teltet "Ildsjælen".

Kan man have en ledsager med? +

Alle med gyldigt ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer kan gratis medbringe én ledsager. Hvis der skiftes ledsager i løbet af dagen, skal man henvende sig i infovognen.

Findes der handicapparkering? +

Ja, der findes parkeringsområder tæt ved pladsen samt et begrænset antal handicapparkeringer ved hovedindgangen. Alternativ handicapparkering er på parkeringsarealet ved Tingagerskolen, torsdag fra kl. 16.00 til 23.00 samt fredag fra kl. 16.00 til søndag kl. 12.30.

Camping & overnatning

Hvor ligger campingområdet? +

Campingområdet er igen i år placeret på den anden side af åen tæt ved festivalpladsen og vil være tydeligt skiltet ved ankomst.

Ved ankomst via Lombjergevej fra rundkørslen ved OK-tanken drejes der til venstre lige efter Lombjergevej 10 ad grusvejen. Der er etableret tilkørsel til campingområdet via græsarealet ved siden af grusvejen. Bemærk, at grusvejen kun er til udkørsel og ikke må benyttes til indkørsel.

Det er muligt at tjekke ind til både camping og festival direkte ved campingområdet, så det er ikke nødvendigt at besøge billetvognen først.

Adgang til campingområderne er kontrolleret og overvåget af campingpersonale, som også står klar med hjælp og vejledning under festivalen.

Hvornår åbner camping? +

Campingområdet åbner torsdag kl. 12.00. Herefter kan du ankomme med campingvogn eller autocamper under hele festivalen – dog ikke mellem kl. 22.00 og 10.00. Campingområdet skal være ryddet og forladt søndag senest kl. 12:00.

Hvilken type overnatning kan jeg vælge? +

Der er mulighed for:

  • Teltcamping (teltenhed op til str. 3x3m)
  • Campingvogn
  • Campingenhed (autocamper, køretøj med påbygget telt eller lign.)
  • Glamping (begrænset antal)

Teltområdet er opdelt i felter, og telte opstilles efter anvisning fra campingpersonalet.

Kræver camping billet eller armbånd? +

Ja. For adgang til campingområdet skal du have gyldigt campingarmbånd, som tilkøbes sammen med campingenhed på hjemmesiden.

Må jeg medbringe pavillon? +

Ja, pavilloner er tilladt på teltområdet, men kræver særskilt pavillonbillet. Ved indtjekning udleveres en markering, som skal placeres synligt på pavillonen.

Pavilloner må ikke bruges til overnatning, og polstrede møbler er ikke tilladt af hensyn til brandsikkerheden.

Er der regler for campingvogne og afstande? +

Campingvogne placeres efter anvisning fra campingvagterne og skal bakkes ind på pladsen.

Af hensyn til brandsikkerhed skal der være minimum 3 meter mellem hver enhed. Derfor er fortelte kun tilladt på særlige pladser med særskilt billet, hvor dette er godkendt. Det er ikke tilladt at slå telte op mellem campingvognene.

Må jeg medbringe bil på campingområdet? +

Biler må ikke parkeres på campingområdet. Campinggæsters biler henvises til festivalens parkeringsområder.

Hvis du har brug for hjælp til at få en campingvogn på plads, må bilen kortvarigt køre ind ved fremvisning af campingbillet.

Er der strøm på camping? +

Der vil være mulighed for opladning af telefoner og tilsvarende ved VOLT charging station på campingpladsen, hvor der udlejes powerbanks til fordelagtige priser.

Campingvogne og autocampere med strømtilslutning skal anvende godkendt gummikabel på minimum 25 meter. Strømudtaget er 230V/16A CEE-udtag med maks. belastning på ca. 2A/500 watt.

Er der bad og toiletter? +

Ja, der findes både toiletter og badefaciliteter i campingområdet. Der vil i år være et mindre område tilknyttet badefaciliteterne (Beautyboxen), hvor der er opstillet spejle, mulighed for at bruge en føntørrer m.m. og gøre sig klar til dagens fest på pladsen.

Må jeg medbringe mad og drikke på camping? +

Ja, det er tilladt at medbringe egne mad- og drikkevarer på campingområdet.

Må jeg grille eller lave mad? +

Åben ild er ikke tilladt på campingområdet. Det gælder blandt andet kulgrill, fakler, levende lys og trangia.

Det er tilladt at anvende CE-godkendt gasgrill med gasflaske på maks. 5 kg. Ved eventuelt afbrændingsforbud vil gasgrill heller ikke være tilladt.

Er der særlige regler for gas i campingvogne? +

Campingvogne med gasinstallation skal overholde gældende gasregler og kunne fremvise gyldig gasattest ved forespørgsel.

Der må maksimalt være to gasflasker á 11 kg i campingvognen.

Er der nattero på camping? +

Ja. Der er nattero mellem kl. 02.00 og 10.00. Musik skal være slukket i dette tidsrum, men almindelig hyggesnak er selvfølgelig helt okay.

Hvem har ansvaret på camping? +

Camping foregår på eget ansvar. Festivalen kan ikke holdes ansvarlig for tyveri, skader eller hærværk.

Skal jeg rydde op efter mig? +

Ja. Benyt affaldscontainere og affaldsstativer på pladsen. Campingområdet skal afleveres i samme stand som ved ankomst. Ved manglende oprydning kan der opkræves et rengøringsgebyr på 800 kr.

Er der aldersgrænse på camping? +

Nej, men vi anbefaler, at yngre festivalgæster tager afsted sammen med venner eller andre, de føler sig trygge ved. Festival er bedst, når man passer på hinanden.

Mad & drikke

Hvilke madoplevelser kan jeg finde på festivalpladsen? +

Rent gastronomisk har vi valgt at bruge lokale dygtige fynske aktører, der har styr på deres råvarer såvel som det færdige måltid. Der vil være en bred vifte af retter, der afspejler både det nostalgiske i Midtfyns Festivalens historie, men som også ser frem i tiden og viser, hvad der findes af helt nye trends. Vi vil selvfølgelig have noget for enhver smag – også til det plantebaserede, laktose-intolerante og glutenallergiske publikum! Der er mulighed for at købe varieret mad på pladsen – herunder også vegetarisk og vegansk.

Hvilke drikkevareoplevelser kan jeg finde på festivalpladsen? +

Der er gode tilbud for øl-entusiaster, folk med en forkærlighed for god vin og gode alkoholfrie alternativer. Midtfyns Festival betyder glade gæster og musik, men også alkohol. Vi opfordrer til, at alle passer på hinanden, og at alkohol indtages med måde.

Må jeg medbringe egne drikkevarer med ind på festivalpladsen? +

Nej, egne drikkevarer må ikke medbringes på festivalpladsen.

Må jeg medbringe mad ind på pladsen? +

Nej, du må ikke tage mad med på festivalpladsen. Der findes et bredt udvalg af madboder med forskellige retter og prisniveauer.

Har I vegetariske, veganske og allergivenlige muligheder? +

Ja, der vil være muligheder for vegetarer, veganere samt gæster med gluten- eller laktoseallergi.

Er der gratis drikkevand på festivalpladsen? +

Ja, der vil være vandposter på pladsen, så husk en drikkedunk – den skal dog være tom ved indgang på pladsen. Den kan genfyldes umiddelbart ved indgangen igen.

Serveres der alkohol? +

Ja, men kun til gæster over 18 år. Medbring gyldigt billed-ID.

Serveres der alkoholfri alternativer? +

Ja, der er et bredt udvalg af øl, vin samt andre alkoholfrie alternativer, herunder drinks.

Betaling

Kan jeg betale med kort? +

Ja, da alle boder tager betalingskort.

Er festivalen kontantløs? +

Ja, festivalen er kontantløs. Der kan dog indsættes penge på betalingskort i infovognen ved indgangen.

Kan jeg bruge MobilePay? +

Nej, der er ikke mulighed for at bruge MobilePay på pladsen.

Foto og video

Bliver jeg fotograferet eller filmet på festivalen? +

Under Midtfyns Festival vil der være fotografer og videografer til stede, som dokumenterer festivalen og indfanger stemningen, fællesskabet, musikken og de mange oplevelser på pladsen.

Materialet anvendes til kommunikation og markedsføring af Midtfyns Festival på blandt andet sociale medier, hjemmeside, trykte materialer og andre relevante platforme.

Vores fokus er som udgangspunkt på festivaloplevelsen og de aktiviteter, der finder sted på området. Der tages normalt ikke portrætbilleder af gæster uden deres viden eller medvirken. Som gæst på Midtfyns Festival kan du optræde på billeder eller video som en naturlig del af festivalmiljøet.

Hvis du ikke ønsker at blive fotograferet eller filmet, er du velkommen til at gøre vores foto- og videohold opmærksom på det. Har du spørgsmål til brugen af et billede eller videoklip, kan du læse mere i vores privatlivspolitik eller kontakte os på info@midtfynsfestival.dk.

Sikkerhed & regler

Hvilke anvisninger skal jeg følge på festivalen? +

Alle anvisninger fra politi, vagter og festivalpersonale skal følges.

Hvad sker der ved dårligt vejr? +

Alle koncerter er i telte. Midtfyns Festival gennemføres som udgangspunkt uanset vejret. Vi anbefaler derfor, at du medbringer praktisk tøj og fodtøj efter forholdene. Ved særlige vejrmæssige eller sikkerhedsmæssige situationer vil information blive meldt ud via festivalens sociale medier, app og storskærme på pladsen.

Hvad må jeg ikke medbringe? +

Følgende er ikke tilladt på festivalpladsen:

  • Våben og våbenlignende genstande
  • Fyrværkeri
  • Stoffer og ulovlige rusmidler
  • Professionelt foto- og videoudstyr uden akkreditering
  • Bannere, rygmærker eller genstande med hadefuldt eller truende indhold
  • Glasflasker og hårde kølebokse
  • Dyr (undtagen servicehunde)
  • Paraplyer og parasoller
Må jeg have stole med ind på pladsen? +

Nej, du må ikke medbringe stole med ind på pladsen. Der er masser af muligheder for at sidde på bænke og i vores siddeområder. Hvis du har brug for at medbringe en stol pga. helbredet, så skriv til info@midtfynsfestival.dk på forhånd.

Må jeg ryge? +

Rygning er kun tilladt udenfor og med hensyn til andre gæster.

Hvad gør jeg i en nødsituation? +

Bevar roen, og følg altid anvisninger fra personale, vagter og information på scenerne.

Har I samaritter eller førstehjælp? +

Ja, der vil være førstehjælpere og samaritter på pladsen under hele festivalen.

Har I tryghedspersoner? +

Ja, der vil være tryghedspersoner i udvalgte tidsrum på festivalpladsen og på campingområdet. Tryghedspersonerne er synlige frivillige, som gæster kan henvende sig til, hvis de har brug for hjælp, føler sig utrygge eller har spørgsmål. De kan blandt andet hjælpe med at skabe ro i situationer, vejlede gæster videre til relevant personale og være en ekstra støtte, hvis man oplever ubehag eller andre udfordringer under festivalen. Alle gæster skal føle sig velkomne, trygge og godt tilpas. Har du brug for hjælp, kan du altid henvende dig til en tryghedsperson, en vagt eller festivalpersonalet.

Tabte ting og hittegods

Hvor afleverer jeg og henter glemte sager eller hittegods? +

Fundne værdigenstande afleveres i informationen ved indgangen, hvor de også kan afhentes.

Hvordan finder jeg glemte genstande efter festivalen? +

Vi annoncerer glemte genstande via festivalens sociale medier i dagene efter festivalen og informerer om afhentningssted og -tidspunkt.

Garderobeskabe

Hvad er et garderobeskab, og hvorfor skal jeg leje et? +

Et garderobeskab er ideelt, hvis du vil opbevare værdigenstande sikkert under koncerterne, slippe for at bære rundt på ekstra tøj hele dagen og have en pålidelig opbevaringsløsning på festivalen.

Hvad kan jeg opbevare i skabet? +

Du kan opbevare værdigenstande, en taske, ekstra tøj og andre personlige ejendele, der passer ind i skabet.

Kan jeg tilgå mit skab flere gange i løbet af dagen? +

Ja. Du kan tilgå dit skab så ofte, du vil, i lejeperioden og i åbningstiden – uden ekstra omkostninger.

Er mit skab sikkert? +

Ja. Hvert skab har en personlig adgangskode, og skabsområdet overvåges løbende under eventet for at sikre dine ejendele.

Hvad gør jeg, hvis jeg glemmer min adgangskode? +

Dit skabsnummer og adgangskode sendes til dig via e-mail og SMS kort inden eventet åbner. Bemærk: SMS-beskeder sendes kun til nordiske telefonnumre. Har du ikke modtaget SMS'en, så tjek venligst din e-mail (inkl. spam-mappen). Oplever du problemer på stedet, står vores team klar til at hjælpe. Så længe du har modtaget din ordrebekræftelse, er dit skab garanteret.

Kan jeg oplade min telefon i skabet? +

Nej, skabene har ikke strømudtag.

Skal jeg tømme skabet, når jeg er færdig? +

Ja tak. Skabet skal efterlades tomt, lukket og aflåst ved afslutning af lejeperioden. Dette sikrer korrekt afslutning af din booking, og at skabet er klar til næste bruger/event – og ikke forveksles med en skraldespand.

Er skabene beskyttet mod vejret? +

Ja. Alle skabe står under tag, så dine ejendele er beskyttet mod vejret under hele eventet.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer mine ejendele i et lejet garderobeskab? +

Garderobeskabene vil blive tømt næste morgen og opbevaret i en begrænset periode efter festivalen. Du kan kontakte info@midtfynsfestival.dk og aftale, hvor og hvornår du kan afhente dine glemte ejendele. Husk, du skal kunne fremvise dokumentation for leje af boksen samt beskrive, hvad boksens indhold var ved tømning.

Opladning

Hvad er Volt Charging Service? +

Volt Charging Service er ideel, hvis du er afhængig af din telefon til kort, koncertprogrammer, betalinger, fotos og at holde kontakten – og ønsker en simpel, mobil opladningsløsning uden at skulle slæbe med lange kabler, klodsede powerbanks eller lede efter stikkontakter.

Hvor længe holder en Volt-oplader på en fuld opladning? +

En fuldt opladet Volt-oplader giver typisk nok strøm til en fuld opladning ved normal telefonbrug. Batterilevetiden afhænger af din telefonmodel og brug.

Hvor mange gange kan jeg udskifte min Volt-oplader? +

Du kan bytte din Volt-oplader én gang om dagen på Volt-byttestationer under festivalen.

Skal jeg medbringe mit eget kabel? +

Vi opfordrer dig til at medbringe dit eget USB-C-kabel som en del af vores grønne initiativ. Hvis du ikke har et, kan du leje et kabel mod et refunderbart depositum.

Kan jeg oplade flere enheder på én gang? +

Volt-opladere er designet til at oplade én enhed ad gangen.

Hvad sker der, hvis jeg glemmer at returnere min Volt-oplader? +

Hvis opladeren ikke returneres, beholdes depositummet, og du beholder Volt-opladeren.

Hvor kan jeg få hjælp under festivalen? +

Der er support på stedet tilgængelig hos Volt Bagagebokse og Volt Recharge Zones under hele festivalen.