Info

For at gøre det lettere for dig, har vi samlet lidt af de informationer som du helt sikkert gerne vil have inden du indtager pladsen.

FAQ

Ofte stillede spørgsmål

Du kan købe din billet lige her.

Ja, det synes vi. Jo, tidligere du køber din billet, jo større mulighed har vi for at virkeliggøre vores tanker og ideer og skabe en hyggelig festival for os alle. Hvis vejret spiller en rolle for din deltagelse, har vi sikret os. Vi har tre teltscener, som både gør at vi har garanti for musik i tørvejr, og at vi kan skabe den intime festivalstemning.

Ja, det er muligt at købe billetter ved indgangen. Vi tager dog forbehold for, der kan være udsolgt. Så spar lidt penge og køb i god tid.

Det gør det helt bestemt. Festivalen er for os alle – også børnefamilier. Vi vil skabe trygge rammer for børnene og forældre. Festivalpladsen ikke er stor og er tydelig afgrænset, er det nemt at overskue, derfor kan børn trygt tages med. Der er ikke et decideret børneområde eller ‘børneopbevaring’. Børn fra 0-6 år gratis. Fra 7 år til og med 12 år skal man købe en børnebillet (159.-) og skal være i følge med en betalende voksen (husk at have legitimation på barnet). Teenagere og voksne skal købe almindelig billet.

Der forefindes handicaptoiletter på pladsen. Bemærk at der ikke er separat handicapområde/-podie på pladsen.

– Kan jeg hæve penge og betale med kontanter på pladsen? Nej, det er en ”kontantløs” festival.
– Kan jeg betale med Mobilpay? Ja, det kan du.
– Kan jeg betale med betalingskort i madboder og barer? Ja.

• Våben og våbenlignende genstande
• Rygmærker eller andre gruppe/banderelaterede markeringer
• Drikkevarer
• Telte og pavilloner
• Paraplyer/parasoller
• Pop Up-telte
• Bannere
• Fyrværkeri o.l.
• Grill
• Køletasker udført i hård plastik
• Køleelementer
• Levende dyr
• Professionelt kamera- eller videoudstyr

På festivalen er det selvfølgelig ikke tilladt at medbringe stoffer.

Nej, det må du desværre ikke, men du kan købe lækker mad på pladsen til fornuftige priser.

Nej, det må du ikke.

Praktiske spørgsmål

Godt at vide

Vi ligger centralt på Midtfyn med gode muligheder for offentlig transport til og fra Ringe.

Der er en parkeringsplads umiddelbart ved siden af festivalpladsen.

Vi skal hjælpe hinanden med at holde pladsen ren og passe på vores naboer, som bor rundt om festivalpladsen. Hvis alle gør en indsats, får vi en plads, vi kan være bekendt, og som er et rart sted for os alle at være.

Du skal vise din koncertbillet ved indgangen, hvor den bliver scannet. Derefter får du et armbånd, som passer til din billettype. Dette skal vises, hver gang du går ind på pladsen.

Midtfyns Festivalen foregår på Festivalpladsen i Ringe, som findes her.

Dørene åbnes d. 31. august til fællestorsdag kl. 16.30 og slutter kl. 22.00.

Fredag d. 1. september kl. 13.00 til kl. 02.00

Lørdag d. 2. september kl. 11.00 til kl. 02.00

Rent gastronomisk har vi valgt at bruge lokale dygtige fynske aktører, der har styr på deres råvarer såvel, som det færdige måltid. Der vil være en bred vifte af retter, der afspejler både det nostalgiske i Midtfyns Festivalens historie, men som også ser frem i tiden og viser, hvad der findes af helt nye trends. Vi vil selvfølgelig have noget for enhver smag også til det plantebaserede, laktose-intolerente og glutenallergiske publikum! Der bliver mulighed for at købe varieret mad på pladsen – herunder også vegetarisk og vegansk.

Der vil være oplevelser for ølentusiaster, folk med en forkærlighed for god vin og som noget unikt et alternativ til det alkoholfrie publikum.

Midtfyns Festival betyder glade gæster og musik, men også alkohol. Vi opfordrer til, at alle passer på hinanden, og at alkohol indtages med måde. På pladsen vil der også være mulighed for at købe vand, sodavand, samt alkoholfri øl og drinks.

På Midtfyns Festivalen serveres der selvfølgelig kun alkohol til personer over 18 år. Husk derfor et gyldigt billed-ID, hvis du ønsker at købe alkohol på festivalpladsen.

Du finder toiletter til fri afbenyttelse på pladsen. Efterlad dem pæne og rene, så de næste gæster også kan benytte dem.

Fundne værdigenstande afleveres til informationen, som er ved indgangen, hvor de også kan hentes. Vi efterlyser ejerne til de glemte ting på vores Facebook i dagene efter festivalen.

Alle henstillinger fra politi, kontrollører og ledelse skal følges. I tilfælde af en nødsituation – bevar roen og følg informationen fra scenerne.

Der er et campingområde lige ved siden af festivalpladsen, hvor du både kan sætte et telt op, og parkere din campingvogn eller autocamper. Campingbilletter kan købes lige herunder.

Camping

Få den fulde Midtfyns oplevelse

Også i 2023 vil der være mulighed for camping på Midtfyns Festivalen.

Vi lægger græs til et mindre campingområde, umiddelbart ved siden af festivalpladsen, hvor det er muligt at slå sit telt op eller holde med sin campingvogn/autocamper.

Campingområdet er åbent fra torsdag den 31. august kl. 15 til søndag den 3. september kl. 12. Der vil være bemanding på campingområdet døgnet rundt.

Kommer du med campingvogn eller i autocamper vil vi opfordre til, at du ankommer i følgende tidsrum:

Torsdag den 31. august: Kl. 15.00-20.00
Fredag den 1. september: Kl. 14.00-18.00
Lørdag den 2. september: Kl. 14.00-18.00
Da der i disse tidsrum er bemanding, som kan hjælpe med placering og tilslutning.

Der er toilet og badefaciliteter ved campingområdet, og der er mulighed for at få strøm (220 v) til sin campingvogn/autocamper.

Se campingreglementet: Klik her

Husk at købe både en campingbillet til dig selv, og en billet til dit telt eller din campingvogn/autocamper.
Har du spørgsmål til camping kan du kontakte Kim Skovby Klindt på kk@midtfynsfestival.dk

Mere information

Fandt du ikke hvad du ledte efter? Kontakt os her.

Mallemuk

Mallemuk er ved at slå sit navn fast som et af Danmarks bedste nye live-acts. Det vidner et stadig voksende og loyalt publikum om og som blandt den brede anmelderskare, er de svært begejstret for bandets ægte nærvær, uforfalsket spilleglæde og vedkommende sange.

Der er lagt op til en smittende og energisk glæde, når den sønderjyske duo kommer til byen. Mallemuk byder op til en særlig stemning og en stille vildskab, der ofte giver følelsen af afstanden mellem publikum og duoen er ikke-eksisterende. Og det er i samspillet mellem forsanger Joakim Okkels og Michael Hornhaver, at der opstår en smittende og munter gnist. Mallemuk udvidede i 2021 live-bandet med violinist og sanger, Sofie Bollen, som fuldender lyden.

  

Deres nye album ”Alle Folk Slider”, som udkom d.3 februar, er skrevet med inspiration fra livets mange facetter, med rørende, genkendelige og anderledes temaer, og et eftertænksomt lydbillede, der har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene, og med det formål at skabe samhørighed mennesker imellem.


”Der venter en lyrisk og musikalsk oplevelse, som med stor sandsynlighed ender som et af årets fynske højdepunkter” – Simon Staun/FyensStiftidende  (”ALLE FOLK SLIDER” Album – 4 stjerner ⭐⭐⭐⭐Fyens Stifttidende)

Stor musikalitet hos mallemuk” – GAFFA (”ALLE FOLK SLIDER” Album – 4 stjerner  ⭐⭐⭐⭐GAFFA)

”Som en vild mælkebøtte, der har fået lov at blomstre gennem sprækken i asfalten – og skaber en utroligt foruroligende ro, som fastsætter sig i hukommelsen og følelserne længe efter sidste akkord er spillet.”  – Emil Manthey/Bands of Tomorrow

 

Pop'n Soul v.Janne Wind

Festlig fællessang og powerfuld performance er lige hvad man kan træde ind i teltet til sammen med det Midtfynske rytmiske kor Pop’n Soul under ledelse af Korleder Janne Wind. Det er lørdag kl. 14.15. Sikken en interaktiv og hoftevrikkende og tåtappende opvarmning til endnu en dejlig på festivallen. Koret synger kendte, medrivende og ‘radio-aktive’ hits af Tobias Rahim, Queen, Lady Gaga, Adele, Ed Sheeran, Andreas Odbjerg og mange andre

 

Absurd

Absurd er et dansksproget indie/pop inspireret projekt. Med stærke rytmer og med sans for melodier der sidder fast, har Absurd allerede markeret sig med de to første singler fra en kommende EP – “Kald Det Hva’ Du Vil” og “Tiden Løber”.
Bandet består af 5 unge gutter, med musik i blodet. Her er der både plads til guitar lir, bas grooves og fede trommefill

Juna

Juna er en dansk pop-trio som gerne vil give den moderne pops former flere løse ender. Med kærlighed for fuldfede synthesizers og den simple melodi dyrker JUNA poppens klicheer uden skam og bevæger sig frygtløst gennem poppens smukkeste og grimmeste facetter.

Lasse Storm

Lasse Storm skriver sange med blæk og blod. Med et mærkbart hjerte synger og skriver han ”som gjaldt det selve eksistensen” (side 33). Debutalbummet “Holmegårdsvej og andre historier udkom marts 2022. Albummet debuterede som ugens album på P4, høstede flotte anmeldelser og har også roteret flittigt på P6 og P5. Siden har Lasse turneret værsthuse, festivaller og spillesteder landet rundt, høstet en DMA Blues Award, og vundet sangskriverprisen til Nashville Nights International Songwriters Festival.
Lasse kalder selv genren “Skidtsparkerpop”. Et traditionsfornyende mix af nordisk folk, roots, blues, americana og skandipop.

Karabesh

Karabesh er Johannes Aagaard, Andreas Skouros og Emil Swelmøe. Besætningen består af guitar, bas og trommer. Musikken er instrumental og ofte kompleks, gerne fyldt med små detaljer, som man måske ikke lægger mærke til, første gang man oplever Karabesh. Inspirationskilderne er artister som Plini, Polyphia og King Crimson

TWANG

TWANG er et anderledes bud på amerikansk folkemusik En koncert med Twang er uforudsigelig. Koncerten er fyldt med humor og varme, når de tre musikere går på scenen og samles om deres fælles mikrofon.
Twangs besætning med kontrabas, akustisk guitar, violin og banjo er måske nok essensen af den amerikanske folkemusik, men samtidig er trioen kendt for at blande alt fra jazz til hiphop ind i deres lyd, og fundet deres helt eget udtryk uden at slippe traditionen. Det skal være nærværende og der skal altid ske noget nyt! Twang er kendt for deres nærvær, ærlighed og tætte samspil med publikum og hinanden.

Glimtvis

Glimtvis duoen består af Rasmus Pedersen og Rikke Egholm Ravn, som begge har en tilværelse bag forsangermikrofonen, i forskellige orkestre, på samvittigheden. En duo som er et partnerskab og et dybt venskab som i første omgang handlede om fælles kærlighed til nogle specielle numre – men som med tiden viste sig at være sangskrivningsfællesskab med et fælles afsæt.
Glimtvis’ musik er kendetegnet ved en helt direkte og hudløst selvudleverende retorik, et fokus på den nøgne melodi som kan stå uden fuldfede produktioner. Og et helt ærligt samarbejde om nogle af de følelser, som folk i alle aldre kan genkende.

Mød Jesper Binzer i Midtfyns Festivalens eget samtalekoncept 

Kom og oplev Jesper Binzer i festivalens eget samtalekoncept ‘Diabat’. Konceptet blev skudt i gang sidste år, hvor Søren Huss gæstede festivalen og fortalte om musikeren, mennesket og livets op- og nedture. I diabatten i år, sætter initiativtager og festivalleder Sune Vesterlund sig i stolen overfor Jesper Binzer. Hvad samtalen skal indeholde, er årets festivalgæster med til at forme, da konceptet netop går ud på at involvere de festivalgæster, som er til stede. 

Sidste år udviklede Midtfyns Festivalen et nyt dialog- og samtalekoncept. Idéen var, at gæsterne på festivalen skulle møde en kunstner helt tæt på, men samtidig kunne gå i dialog med andre gæster og bidrage til samtalen med kunstneren. 

Ind under huden på mennesket Søren Huss 

Festivalen gennemførte sidste år det nye samtalekoncept, som blev overværet af 250 mennesker i et af de mindre telte på Midtfyns Festival. ”Vi fik Søren Huss med på ideen, hvor dialog og debat kom i fokus samtidig med, at gæsterne fik mulighed for at præge snakken på scenen,” fortæller Sune Vesterlund. 

På det tidspunkt havde Søren Huss været væk fra offentligheden i mere end et år med depression. I en snak fra scenen kom gæsterne med overvejelser og direkte spørgsmål, der blev flettet ind i samtalen med musikeren. Det blev til en personlig og rørende samtale, hvor mange af festivalgæsterne blev bevægede og samtidig fik ny viden om den ellers stille musiker fra Nyborg. Det blev til emner som; depression, at være musiker og far i en både hård periode og i en tid, hvor forælder skal ruste børn til de udfordringer, som venter dem. Mange af gæsterne gik både berørte og opløftede ud af teltet efter diabatten. 

”Vi synes, der er brug for et koncept, hvor tilhørerne ikke blot er passive, men kan være med til at skabe og forme indholdet, mens samtalen foregår. Det ser vi noget nyt, spændende og udviklende i”, fortæller initiativtageren og festivallederen. 

Der er brug for dialog og fordybelse 

”Vi vil gerne skabe en måde at samtale om kultur, mennesker og livet på. Vi skal turde tale om tingene – også de svære, sårbare og tabubelagte emner på en ordentlig måde,” siger Sune Vesterlund. 

Det helt særlige for festivalens arrangører er, at gæsterne sidder ved borde og er i dialog og debat, måske med mennesker, de ikke kender, om forudbestemte emner. Gæsternes spørgsmål og overvejelser flettes ind i snakken på scenen og på den måde er festivalens gæster medskabere af diabatten. 

”Den offentlige debat er blevet hård – ikke mindst under Corona. Dialogen og debatten skal vi både vedligeholde og genoptræne. Vi mener, at dette kunne være en måde at gøre det på”, fortæller festivallederen. 

Jesper Binzer på (gen)besøg på Midtfyns Festival 

Den 57-årige danske rockmusiker, der siden 1982 har været forsanger og guitarist i D-A-D kommer til Midtfyn, hvor han sidst spillede på den oprindelige Midtfyns Festival i 2003, som i øvrigt blev den sidste inden festivalen lukkede i 2004. 

Nu er festivalen tilbage og med 4. festival af den nye Midtfyns Festival, er festivallederen glad for, at Binzer gæster scenen i teltet ’Tidslommen’ på bakken af Dyrskuepladsen i Ringe lørdag d. 2. september. 

”I virkeligheden er ’Tidslommen’ jo det helt rigtige sted at samtale med en af Danmarks store rockstjerner igennem tiden og som har været en aktiv del af den danske musikscene i over 40 år. 

Hvad kan man så forventet af denne samtale? Det er gæsterne med til at forme, men én ting er sikkert; man kommer til at opleve en samtale, hvor der er tid til fordybelse og gæsterne kommer tæt på forskellige sider af mennesket og musikeren, Jesper Binzer. 

Konceptet er støttet af Fynsk Bank Fond og Jubilæumsfonden af 12.8.1973 

Midtfyns Greatest

Det 5-mands store orkester vil for 5. år i træk tage jer med på en musikalsk rejse af ren nostalgi.  Som bandnavnet antyder, bliver det en hyldest til en perlerække af de store kunstnere, der har spillet på Midtfyns Festivalen igennem tiderne. Med udvalgte Greatest hits bliver I guidet en tur ned ad “memory lane” –  I kender med sikkerhed alle sangene, og måske kommer man undervejs i  tanke om sine yndlingskoncerter fra Midtfyns Festivalen! Som for eksempel i 1993, hvor Lenny Kravitz sang ”Are you gonna go my way”. Eller da TV2 ”bag duggede ruder” fejrede deres 20 års jubilæum fra scenen.

 

Det bliver en musikalsk oplevelse, hvor Midtfyns Greatest vil indkapsle mange af de uforglemmelige øjeblikke med Sanne, Toto, Helmig, Huey Lewis & The News, Robbie Williams, Bryan Adams og mange, mange flere.

 

Glæd jer til en kæmpe fest med Midtfyns Greatest lørdag aften!

 

Eee gee

eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig et sted imellem den nordiske popmelankoli og den varme Americana, der omfavner de støvede country elementer. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, lige så snart Emma åbner munden. For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført, og spækket med paradokser. Sangenes fortællinger fremstår som individuelle, ærlige øjeblikke fra livet, mens det leves. Og hvor teksterne viser en sangskriver, der ikke er bange for at konfrontere sin egen skrøbelighed, er universet omkring eee gee helt anderledes sprudlende, cinematisk og ikke mindst humoristisk. Efter at være debuteret i 2021 med singlen ‘Favourite Lover’ som blev P3s Uundgåelige, har hun udgivet en perlerække af singler der i februar 2022 kulminerede i det anmelderroste debutalbum ‘Winning’ samt en festivalsommer der bød på alt fra Roskilde Festival til Smukfest. Derudover har hun været nomineret til ‘Årets Håb’ ved Steppeulven i 22, og ‘Årets talent’ ved Carlprisen samme år, ligesom hun i 2021 modtog DPAs Vækstlagspris for sin sangskrivning. Både album og koncerter har fået rosende ord og 5 stjernede anmeldelser med på vejen fra Politiken, Soundvenue, GAFFA, Berlingske, Information og Jyllandsposten, og så har over en håndfuld af sangene fra det 6 måneder gamle debutalbum været i rotation i radioen på tværs af P3, P4, P5 og P6. eee gee blev i efteråret 2022 også nomineret som til P3 Guld Talentet samt til DMA ‘årets nye live navn’.

Allan Olsen

Rimer Allan O’ på analog?
Ikke helt men alligevel rigtig meget…
Én mand og en hel del guitarer på scenen foran et live-publikum. Mere
friskbagt, intenst og håndholdt bliver det ikke. Og da slet ikke, når man som
Allan Olsen insisterer på altid at være så godt som uforberedt, idét scenelyset
bliver tændt.
Med et tekst-univers der pendulerer mellem rørende og rablende, og med et
show, der ofte læner sig mere op ad stand-up, end dansk
main-stream, henvender Olsen sig til såvel et ungt som et modent – og
altid kræsent publikum. Og han gør det med saft, kraft og masser af bid.
Med hundredvis af sange, via 20+ pladeudgivelser, 2 bogudgivelser,
4 Music-Awards, samt tusinder af koncerter har Allan Olsen efterhånden
formet og slebet sin metier til noget nær perfektion i mødet med sit publikum.
Nestor-rollen har bestemt ikke gjort Olsen til en slags kustode i sit eget
museum. Tværtimod udfordrer han konstant såvel sig selv som sit repertoire i
sin optræden. – Det må hellere kikse og gå galt, end stagnere og blive
kedeligt!
Ingen under begrebet singer /song-writer rager højere op end Allan Olsen
Danmark, og efter mere end 40 år på vejene må Allan Olsen betegnes som
en ægte lyslevende legende.