Midtfyns Festivalen forstærkes med tre skarpe Ringe-profiler

Der blev budt velkommen til tre nye, men dog velkendte ansigter i bestyrelsen, da Midtfyns Festivalen onsdag aften afholdt generalforsamling. Den siddende formand, Sune Vesterlund er gået tilbage i sin gamle rolle i festivalledelsen, så der var brug for en ny formand for foreningen. Valget faldt på Ronnie Reifling, der har været en god støtte for Midtfyns Festivalen, siden den blev relanceret, og som har både kompetencen og ideerne til at bygge videre på den succes, som den nye festival allerede har opnået med festivalerne i 2019 og 2021.

Udover Ronnie Reifling blev der også plads i bestyrelsen til festival-veteranen, Bendt Sørensen, der fejrede sin fødselsdag på generalforsamlingen. Bendt var med i inderkredsen omkring Peter Færgemann, da Midtfyns Festivalen startede i 1976, og bidrager med masser af erfaring og kendskab til de værdier, som den nye festival gerne vil videreføre fra den oprindelige festival.

Det sidste nye navn i bestyrelsen er også en kendt Ringe-profil, idet Hanne Raunsmed sagde ja til gå ind i arbejdet med Midtfyns Festivalen. Hanne er en ildsjæl i arbejdet med at profilere Faaborg-Midtfyn Kommune, og har en enestående evne til netværksdannelse, som nu vil komme Midtfyns Festivalen til gode.

”Vi glæder os til at komme i gang med arbejdet”, udtaler den nye bestyrelsesformand, Ronnie Reifling. ”Midtfyns Festivalen står på et stærkt fundament, og den vigtigste opgave bliver at holde fat i det bedste fra den gamle festival, og udvikle det så vi får skabt en ny festival anno 2022 – uden at vi mister den særlige Midtfyns-DNA. Og til den opgave har vi fået sammensat en rigtig god bestyrelse, der både har tråde tilbage til den gamle festival, og visioner for den nye”, slutter den nyvalgte formand.

Du kan se hele bestyrelsen her.

Eee gee

eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig et sted imellem den nordiske popmelankoli og den varme Americana, der omfavner de støvede country elementer. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, lige så snart Emma åbner munden.

For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført, og spækket med paradokser. Sangenes fortællinger fremstår som individuelle, ærlige øjeblikke fra livet, mens det leves. Og hvor teksterne viser en sangskriver, der ikke er bange for at konfrontere sin egen skrøbelighed, er universet omkring eee gee helt anderledes sprudlende, cinematisk og ikke mindst humoristisk.

Efter at være debuteret i 2021 med singlen ‘Favourite Lover’ som blev P3s Uundgåelige, har hun udgivet en perlerække af singler der i februar 2022 kulminerede i det anmelderroste debutalbum ‘Winning’ samt en festivalsommer der bød på alt fra Roskilde Festival til Smukfest. Derudover har hun været nomineret til ‘Årets Håb’ ved Steppeulven i 22, og ‘Årets talent’ ved Carlprisen samme år, ligesom hun i 2021 modtog DPAs Vækstlagspris for sin sangskrivning. Både album og koncerter har fået rosende ord og 5 stjernede anmeldelser med på vejen fra Politiken, Soundvenue, GAFFA, Berlingske, Information og Jyllandsposten, og så har over en håndfuld af sangene fra det 6 måneder gamle debutalbum været i rotation i radioen på tværs af P3, P4, P5 og P6.

eee gee blev i efteråret 2022 også nomineret som til P3 Guld Talentet samt til DMA ‘årets nye live navn’.

Allan Olsen

Rimer Allan O’ på analog?
Ikke helt men alligevel rigtig meget…
Én mand og en hel del guitarer på scenen foran et live-publikum. Mere
friskbagt, intenst og håndholdt bliver det ikke. Og da slet ikke, når man som
Allan Olsen insisterer på altid at være så godt som uforberedt, idét scenelyset
bliver tændt.
Med et tekst-univers der pendulerer mellem rørende og rablende, og med et
show, der ofte læner sig mere op ad stand-up, end dansk
main-stream, henvender Olsen sig til såvel et ungt som et modent – og
altid kræsent publikum. Og han gør det med saft, kraft og masser af bid.
Med hundredvis af sange, via 20+ pladeudgivelser, 2 bogudgivelser,
4 Music-Awards, samt tusinder af koncerter har Allan Olsen efterhånden
formet og slebet sin metier til noget nær perfektion i mødet med sit publikum.
Nestor-rollen har bestemt ikke gjort Olsen til en slags kustode i sit eget
museum. Tværtimod udfordrer han konstant såvel sig selv som sit repertoire i
sin optræden. – Det må hellere kikse og gå galt, end stagnere og blive
kedeligt!
Ingen under begrebet singer /song-writer rager højere op end Allan Olsen
Danmark, og efter mere end 40 år på vejene må Allan Olsen betegnes som
en ægte lyslevende legende.