Programindhold

Lækker, håndlavet musik
Livekoncerter med fokus på musikken og oplevelsen! Vi booker kunstnere, der kan deres musikalske håndværk, og som forstår at levere det ud over scenen.

Dogmekoncerter
Udvalgte musikere tager MidtfynsDogmerne ind under huden og bruge dem, som afsæt for deres koncerter. Personlige beretningerne bundet op på sange og musikernes liv, skaber et indblik ‘bagom’ musikeren.

Tidslommen 
En oase på festivalpladsen, hvor der bl.a. kan spilles bræt-, kort og havespil. Her er  fokus på samvær, nærvær og muligheden for at være mobilfri. 

Smugkroen
Et “hemmeligt” telt, hvor alt kan ske. Stik hovedet ind og få en oplevelse, du ikke havde regnet med 

Madboder 
Nyd en bred vifte af nostalgiske som moderne retter fra fynske aktører herunder også vegetarisk og vegansk 

Barer 
Nyd øl, sodavand, vin, kaffe, kildevand, drinks, fynske specialøl samt alkoholfri øl og drinks.

Musikken på Midtfyns Festivalen i tre telte


Musikken er festivalens rygrad, og vi ønsker at præsentere et bredt udbud, som appellerer til flere generationer. Det er dog vigtigt for os at give plads til nostalgien på scenerne, og derfor arbejder vi for at invitere musikere, som har spillet på festivalen eller har en tilknytning til festivalen.

Kom tæt på musikken 
Det sker bl.a., hvor udvalgte musikere skal vælge imellem ti MidtfynsDogmer, som festivalen i samarbejde med Det Musikalske Råd har udarbejdet. Dogmerne skal inspirere musikeren til at invitere publikum indenfor, og fortælle om baggrunden for sangene, om dem selv som mennesker og derved skabe en mere intim ramme end ved en traditionel festivalkoncert.  

Musik på kryds og tværs 
Vores vision er at sammensætte musikere/bands, som ikke har været i musikalske konstellationer før – både fra forskellige generationer og genrer. Det vil appellere til et publikum på tværs af alder og med forskellige musikalske præferencer.

Mere information

Fandt du ikke hvad du ledte efter? Kontakt os her.

Eee gee

eee gee er den danske sangerinde og sangskriver, Emma Grankvist. Musikalsk bevæger eee gee sig et sted imellem den nordiske popmelankoli og den varme Americana, der omfavner de støvede country elementer. To modpoler, der af uransagelige årsager smelter perfekt sammen, lige så snart Emma åbner munden.

For eee gees elegante musikalske univers er nemlig både gennemført, og spækket med paradokser. Sangenes fortællinger fremstår som individuelle, ærlige øjeblikke fra livet, mens det leves. Og hvor teksterne viser en sangskriver, der ikke er bange for at konfrontere sin egen skrøbelighed, er universet omkring eee gee helt anderledes sprudlende, cinematisk og ikke mindst humoristisk.

Efter at være debuteret i 2021 med singlen ‘Favourite Lover’ som blev P3s Uundgåelige, har hun udgivet en perlerække af singler der i februar 2022 kulminerede i det anmelderroste debutalbum ‘Winning’ samt en festivalsommer der bød på alt fra Roskilde Festival til Smukfest. Derudover har hun været nomineret til ‘Årets Håb’ ved Steppeulven i 22, og ‘Årets talent’ ved Carlprisen samme år, ligesom hun i 2021 modtog DPAs Vækstlagspris for sin sangskrivning. Både album og koncerter har fået rosende ord og 5 stjernede anmeldelser med på vejen fra Politiken, Soundvenue, GAFFA, Berlingske, Information og Jyllandsposten, og så har over en håndfuld af sangene fra det 6 måneder gamle debutalbum været i rotation i radioen på tværs af P3, P4, P5 og P6.

eee gee blev i efteråret 2022 også nomineret som til P3 Guld Talentet samt til DMA ‘årets nye live navn’.

Allan Olsen

Rimer Allan O’ på analog?
Ikke helt men alligevel rigtig meget…
Én mand og en hel del guitarer på scenen foran et live-publikum. Mere
friskbagt, intenst og håndholdt bliver det ikke. Og da slet ikke, når man som
Allan Olsen insisterer på altid at være så godt som uforberedt, idét scenelyset
bliver tændt.
Med et tekst-univers der pendulerer mellem rørende og rablende, og med et
show, der ofte læner sig mere op ad stand-up, end dansk
main-stream, henvender Olsen sig til såvel et ungt som et modent – og
altid kræsent publikum. Og han gør det med saft, kraft og masser af bid.
Med hundredvis af sange, via 20+ pladeudgivelser, 2 bogudgivelser,
4 Music-Awards, samt tusinder af koncerter har Allan Olsen efterhånden
formet og slebet sin metier til noget nær perfektion i mødet med sit publikum.
Nestor-rollen har bestemt ikke gjort Olsen til en slags kustode i sit eget
museum. Tværtimod udfordrer han konstant såvel sig selv som sit repertoire i
sin optræden. – Det må hellere kikse og gå galt, end stagnere og blive
kedeligt!
Ingen under begrebet singer /song-writer rager højere op end Allan Olsen
Danmark, og efter mere end 40 år på vejene må Allan Olsen betegnes som
en ægte lyslevende legende.